DET SMIL DU SMILTE
 

TILBAKE

 

 

 

Då andre lo og plaga meg.                                          Og alt va vondt og vanskeleg.                                     Då viste du deg som ein venn.                                      Eg ska’ nok hjelpa deg igjen.

Det smilt du smilte då va solskin på ein uværsdag. Dei ord du sa, dei var et vern mot harde slag.            Eg ska’kje glømma at du stod’ der og forsvarte meg. Og nå, når eg e sterk, ska eg forsvara deg.

Du gav et smil, et lite ord.                                             Du var ein venn, du blei ein bror.                                Du viste flokken din forakt.                                          Du sa alt det eg sko' ha sagt. 

 

 

 

 

 

 

 

 

For deg va det ein bagatell.          `                       Men tenk for meg va det et fjell.                            Der klauv eg opp, der fant eg ly.                              Der fekk eg sjølrespekt på ny.

Det smilt du smilte då va solskin på ein uværsdag. Dei ord du sa, dei var et vern mot harde slag.         Eg ska’kje glømma at du stod’ der og forsvarte meg. Og nå når eg e sterk, ska eg forsvara deg.

 

 

          Tekst og melodi: Marit Synnøve Vea